I 2013 blev der udpeget børneansvarlige i alle fængsler og arresthuse. De børneansvarliges overordnede opgave er at iværksætte tiltag, som styrker relationen mellem de indsatte og deres børn, og forbedre vilkårene for de børn, som kommer for at besøge deres far eller mor i fængsler og arresthuse.

I Jyderup Fængsel er der 3 børneansvarlige og der er blevet indrettet børnevenlige besøgsrum i arrestafdelingen og rundt omkring på de forskellige andre afdelinger er der rum med legetøj som børnene kan bruge når de er på besøg.

Ca. en gang om måneden afholder de børneansvarlige forskellige arrangementer på fængslet. Der er fastelavn, påskehygge, sommerfest, halloween og julemarked og ind imellem holdes hyggetimer i kirken med perler, klip, film og popcorn. I sommeren 2014 havde fængslet besøg af det omrejsende kulturværksted ”Den Røde Drage”, hvor der blev læst historier, bygget drager mm. Der afholdes bagedage, hvor børnene har mulighed for at komme og bage brød og kager sammen med sine forældre i fængslets køkken.

Sammen med fængslets skole har den indsatte forælder mulighed for at indlæse en godnathistorie til sine børn på en CD.

Arrangementer i 2017:

Februar: 26.2.17: Fastelavn – slå katten af tønden.

April: 9.4.17: Påskehygge – klippe klistre og puste æg.

Juni: 11. 6.17: sommerfest med diverse aktiviteter for børn.

Juni: Sankt Hans v/præsten Mette. Endelig dato vil fremkomme som opslag.

Juli: 1.7.17: Den Røde Drage kommer på besøg – et rejsende værksted for børn.

September: 23.9.17: Den Røde Drage kommer på besøg – et rejsende værksted for børn.

Oktober: 29.10.17: Halloween – skære græskar.

November: 4.11.17: Den Røde Drage kommer på besøg – et rejsende værksted for børn.

November: Julemarked. Endelig dato vil fremkomme som opslag.