Det kognitive færdighedsprogram

Formål
Formålet med Det Kognitive Færdighedsprogram er at træne og fremme deltagernes kognitive udvikling. Kognition betyder evnen til at erkende, og kognitive færdigheder er færdigheder indenfor ”erkendelsesspektret” så som evnen til at planlægge, tænke, huske, tage initiativ, kommunikere og løse problemer på en hensigtsmæssig måde.

Programmet giver deltagerne metoder og redskaber til at kunne tackle deres hverdagssituationer, problemer og konflikter på en så konstruktiv måde, at de kan indgå i samvær med andre mennesker uden at bruge kriminel adfærd som en problemløsningsstrategi.

Undervisningen i Det Kognitive Færdighedsprogram fokuserer på at ændre deltagernes til tider impulsive, ulogiske og fastlåste tænkning. Der fokuseres på, at deltagerne lærer at stoppe op og tænke, før de handler, at overveje konsekvenserne af deres handlinger og adfærd samt at overveje alternative måder at reagere og handle på.

Målgruppe
Når man skal finde målgruppen til Det Kognitive Færdighedsprogram, kigger man på mangler i de indsattes kognitive færdigheder. Det afhænger således ikke af, hvad deltagerne er dømt for. Målgruppen er indsatte/klienter, der:

  • oplever utilstrækkelige færdigheder i forhold til kommunikation, håndtering af daglige problemer og vanskeligheder samt problemer med samvær med andre mennesker
  • opleves som impulsive og ”handler før de tænker”
  • opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens
  • kan opleves som dominerende og mangle indlevelses¬evne overfor andre mennesker heriblandt deres ofre

Hver enkelt deltager interviewes af programinstruktøren, før vedkom¬men¬de optages som deltager på holdet.

Booster

Booster er et program udviklet i Canada i 90’erne til opfølgning på det Kognitive Færdighedsprogram med fokus på at styrke klienten i reintegrationen i samfundet.. Programmet er siden hen blevet revideret og tilpasset af Kriminalforsorgen i Danmark.

Opfølgning har vist sig i forskellige undersøgelser at have stor betydning for effekten af programmer. Klienter kan have svært ved at bevare motivationen og vedligeholde, de færdigheder, de har tilegnet sig, uden opfølgning. Erfaringen både fra Canada og Danmark viser at mange klienter, som har deltaget i det Kognitive Færdighedsprogram, selv giver udtryk for et behov for og et ønske om opfølgning.

Booster programmet er således designet til at følge op på klienter, som har deltaget i det Kognitive Færdighedsprogram – dvs. at genopfriske, vedligeholde og styrke færdighederne, modvirke tilbagefald til gamle mønstre og vedligeholde de positive forandringer samt styrke motivation og troen på egne evner. Endvidere bygger Booster videre på det Kognitive Færdighedsprogram, ved at sætte fokus på deltagernes mål for fremtiden og støtte dem til at integrere færdighederne i en konkret plan for deres fremtid.

Målene for programmet er:

  • at støtte deltagere til at vedligeholde de kognitive færdigheder, således at de bedre kan håndtere problemer og opnå deres mål
  • at udvide deltagernes evne til at anvende færdighederne i flere situationer
  • at støtte deltagere til at tackle vanskeligheder og modvirke tilbagefald til gamle mønstre
  • at styrke deltageres selvkontrol og evne til at observere sig selv
  • at opmuntre deltagerne og styrke deres motivation til forandring
  • at støtte deltagere til at sætte fokus på deres mål og udvikle en konkret plan for fremtiden

Målgruppe
Booster er et vedligeholdelsesprogram. Målgruppen for Booster er derfor klienter, som har brug for støtte i forhold til vedligeholdelse af deres kognitive færdigheder. De skal have gennemført det Kognitive Færdighedsprogram, og der skal være gået et tidsrum (ikke under 3 måneder) fra afslutningen af det Kognitive Færdighedsprogram, hvor de har haft lejlighed til at anvende færdighederne. Det er også et krav, at klienten er motiveret for at deltage i programmet, og selv ser et behov for vedligeholdelse. 
Der er i princippet ikke noget i vejen for, at klienter kan deltage i Booster flere gange, hvis der et vedvarende behov. Det kan ofte være en god ide for deltagere at tage Booster i forbindelse med løsladelse.

Anger Management

Anger Management blev indført i Kriminalforsorgen i efteråret 2000. Programmet stammer fra den engelske kriminalforsorg og bruges i forskellige udgaver i en række lande. Programmet blev i 2008 fuldt akkrediteret som et for-program, dvs. et program som gerne skal efterfølges af yderligere program- eller behandlingstilbud. Anger Management skal således være en integreret del af den indsattes samlede handleplan og kan ikke stå alene.

Formål
Formålet med programmet er at give deltageren redskaber til at kontrollere vrede eller begyndende vrede. Dette sker gennem bevidstgørelse af de processer, som fører frem til ukontrolleret vredesadfærd. Det er målet, at denne gennemgang skal lede klienten frem til en erkendelse af, at vrede ikke opstår af ingenting, men at den er en proces, som kan håndteres/kontrolleres ved anvendelse af de rette værktøjer på rette tidspunkt. 
Undervisningen i Anger Management fokuserer på at ændre deltagernes til tider impulsive, ulogiske og fastlåste tænkning, der kan præge deres brug af vrede som en problemløsningsstrategi. Der fokuseres på, at deltagerne lærer at stoppe op og tænke, før de handler, at overveje konsekvenserne af deres handlinger og adfærd samt at overveje alternative måder at reagere og handle på. Ligeledes fokuseres på at skabe bevidsthed om overvågning af egen adfærd og at lade deltagerne praktisere vredeshåndtering gennem situationsspil.
Det gøres klart over for deltagerne, at vrede er en naturlig/nødvendig følelse, og at det er håndteringen af vreden, man beskæftiger sig med i programmet.

Målgruppe
Målgruppen til Anger Management er indsatte, som: 
• kan opleve, at de har vanskeligt ved at håndtere og tackle stærke følelser som ud over vrede også kan være jalousi, had og frygt
• kan opleves som impulsive og ”handler før de tænker”
• kan opleves som optaget af øjeblikket og ude af stand til at kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvens
• kan opleves som passive, men gemmer på opbygget vrede og frustration.
Programinstruktøren foretager interview med alle interesserede og vurderer på baggrund heraf, hvorvidt den indsatte er i målgruppen for programmet, og hvorvidt den indsatte således kan få en plads på holdet.

Nye veje som hold

Nye Veje hedder oprindeligt Brotts-Brytet og er et svensk udviklet program baseret på indlæringsteori og kognitiv psykologi. Programmet er blevet fuldt akkrediteret i Sverige i 2005 og er det mest udbredte kognitive behandlingsprogram i Norge, hvor det blev akkrediteret i 2008. Der er et tæt samarbejde mellem de tre nordiske lande omkring programmet. 

Formålet med Nye Veje
Hovedmålsætningen for Nye Veje er at give deltagerne viden, indsigt og færdigheder, som kan øge motivationen og muligheden for positiv forandring, en kriminalitetsfri livsstil og derved modvirke recidiv. Det primære mål er således at hjælpe klienten med at bryde en bane af kriminalitet.

Målsætningen
Målsætningen for den enkeltes deltagelse i programmet skal formuleres med udgangspunkt i dennes særlige behov og forudsætninger, som er fremkommet ved forudgående interviews og øvelser.

Kendetegnende for Nye Veje:
• Programmet beskæftiger sig med den enkelte deltagers problemstillinger, hvilket er en motivationsforstærkende faktor. 
• Programmet er dynamisk og ikke mekanisk eller detaljstyret
• Programmet er fleksibelt i forhold til valg af arbejdssæt og intensitet 
• Programmet er behovsrettet, der fokuseres på kriminologene behov og dynamiske risikofaktorer
• Programmet er individtilpasset med fokus på hver deltagers specifikke problematik

Indenfor rammerne af programmet er det klientens opgave at arbejde med personlige mål, som er legale og socialt acceptable.

Der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte deltagers kri¬mi¬na¬li¬tets¬¬mønster, hvorved det bliver muligt at opfange og bearbejde individspecifikke kriminologene behov (værdier, tanker og følelser).

Ud over at arbejde med egen kriminalitet arbejdes der ligeledes med ofre for kriminalitet i programmet samt krisebearbejdning i forhold til at være udsat for kriminalitet. Der arbejdes frem imod en plan mod tilbagefald, som munder ud i, at deltagerne får denne integreret i deres handleplan.

Målgruppe
Målgruppen kendetegnes ikke ved særlige former for kriminalitet, efter¬som programmet er generelt an¬ven¬de¬ligt uanset kri¬mi¬na¬li¬te¬tens art. Programmet er heller ikke tilpasset en bestemt klient¬type. Dette betyder, at det er egnet til f.eks. både unge samt kvinder og mænd. Kønnene blandes dog aldrig på holdene.
Det er kun klienter, som er i høj - og mellem-risikogruppen for at recidivere, der bør deltage.